Kære svømmer og forælder
Er du ved at være klar til kalenderlys, julekalender og julehygge?
Vi er så småt ved at være klar, men inden julehyggen helt indtager svømmeundervisningen, skal vi lige have lagt sidste hånd på vores juleudsmykning.
Vi skal have sat de sidste julelys på vores juletræer, og nissehuser på vores figurer i svømmehallen
Vil du give en hånd? Se mere på vores Facebookside

Julehygge og sidste undervisning/træning inden jul
I uge 50 (8.-12. dec.) holder vi vores traditionelle juleafslutning. Herefter holder vi juleferie.
Til juleafslutningen får alle, der møder op til træning i denne uge, en lille slikpose som tak for en dejlig efterårssæson. Du er meget velkommen til at tage en nissehue på – men husk, at der højest må være en kvast på den og ikke glas, pailletter eller lignende, da de kan falde af og, føre til skader på svømmerne.
Opstart efter jul
Vi starter op igen i uge 2, med de første træninger mandag den 5. januar 2026 – du er allerede tilmeldt, da vores sæson løber fra start september til slut april. Du skal altså ikke selv gøre noget.
Juleferie for offentligt åbning
Offentligt åbning holder også juleferie. Det betyder at sidste åbningsdag og mulighed for at svømme i 2025 er onsdag den 17. december. Allerede tirsdag den 6. januar 2026 står vi igen klar ved bassinkanten til at passe på jer. Du finder åbningstiderne på www.snejbjergsvømmehal.dk
50% på udvalgte hold

Har du en ven(inde) der har fortrudt, ikke at være tilmeldt svømning? Så peg ham/hende i retning af en af vores gratis prøvetræninger. Du er naturligvis også selv velkommen til at prøve ekstra hold. Bemærk at gratis prøvetræning kun er tilgængelig på de hold, hvor der er god plads til nye medlemmer. For de hold, hvor vi tilbyder gratis prøvetræning, giver vi 50% rabat på kontingentet resten af sæsonen. Du finder de gratis prøvetræninger på vores hjemmeside: snejbjergsgi.dk/svømning/
På vegne af
Bestyrelsen i Snejbjerg Svømmeklub


