Velkommen til Snejbjerg SG&I Fodbold!
En fodboldklub med fokus på bredden og socialt samvær. I vores klub er der plads til alle – og vi vil gerne bidrage til en positiv fodboldkultur blandt drenge og piger i alle aldre. Her skal være rart og være for alle – både spiller, forældre og frivillige. Vi er en bredde klub med ca. 600 medlemmer og over 100 frivillige. Vi er så heldige, at vi kan tilbyde, stort set alle aldersgrupper et fodboldtilbud – både piger og drenge. Vi har hold fra 3 år og helt op til Oldboys 40+
Vi vil gerne dygtiggøre den enkelte både som fodboldspiller og kammerat. Vores klub skal være et samlingssted, hvor vi gennem leg, læring og fysisk udfoldelse fremmer individets evne til at inkludere og engagere sig socialt.
Klubbens træner og frivillige er engageret og tager ansvar for, at der både er et godt og trygt træningsmiljø samt socialt miljø, på såvel det enkelte hold som i klubben.
Vi er en FCM samarbejdsklub. Samarbejdet indeholder en masse sportslige tilbud om oplevelser for børn, trænerkurser, FCM fodboldskole og meget mere. Det er op til de enkelte træner på holdene at vurdere hvad der er relevant for deres hold at deltage i.
Vores klub er kun båret på frivillige kræfter. I Snejbjerg Fodbold er der over 100 frivillige. Største delen er vores ungdomstræner, men der er også kampfordeler, udvalgsmedlemmer, materialemand, kridtmand m.fl. De bidrager uge efter uge med tid, energi og passion for at gøre en forskel i Snejbjerg Fodbold og ikke mindst for byens børn.
Hvis DU skulle have tid og lyst til at være frivillig i Snejbjerg Fodbold så kontakt klubbens frivilligkoordinator – Pernille 20781514 eller pernilleskjeldsen@gmail.com
Find også Snejbjerg SG&I Fodbold på Facebook:
En åben gruppe for alle interesserede og en lukket gruppe for trænere, hjælpetrænere og holdledere.
En stor tak til vores trofaste sponsorer!