Holdet svarer færdighedsmæssigt til Trin 1 og 2, men suppleret med alderssvarende legende livrednings elementer.
På holdet arbejdes der videre med vandtilvænningen, som der også stiftes bekendtskab med på Family Rescue og Vandskolens Plask & Leg hold. Derudover er der fokus på at børnene lære at bevæge sig i vand og lære forskellige svømmetag, så de opnår at blive selvstændige vandhunde, der ikke er afhængige af hjælpemidler. Svømmeundervisningen og aktiviteterne har livredning for børn som en rød tråd.
På Kids rescue er det ikke et krav at kunne svømme, men børnene SKAL være vilde med vand! Det er dog klart en fordel hvis svømningen er godt i gang med eller uden hjælpemidler. Hvis ikke børnene kan svømme får de det lært. Med udgangspunkt i børne livrednings aktiviteter får børnene lært stilarternes grundelementer på en anderledes og sjovere måde end traditionel svømmeundervisning. De vil svømme en hel del, men med andre ting som fokus. Dermed bliver det ikke så kedeligt for de små.
Dykning er en naturlig del af livredning. Vi vil derfor også øve dette og at samle forskellige elementer op fra bunden (fx dykkerringe og bjærgedukker). Vi skal også lære at bjærge dukker, bjærge hinanden med forskellige hjælpemidler og meget mere. Sammenhold og samarbejde er vigtig i livredning, hvilket vil afspejle sig i undervisningen.