Bestyrelsesmedlem

Bevæger Snejbjerg Svømmeklub sig i den rigtige retning? Har du forslag til nye hold eller andre måder at drive klubben?

Fra foråret har vi en ledig plads i vores bestyrelse, og vi håber på at kunne få denne besat af en inititativrig person, gerne med tilknytning til foreningen som medlem eller forælder til et medlem.

Hvad forventes der af mig, som bestyrelsesmedlem?

Vi forventer at du:

  • Interesserer dig for svømning*, foreningsliv eller lokalområdet
  • Ønsker at bidrage positivt til klubbens fortsatte drift og udvikling
  • Har mulighed for, at deltage i størsteparten af vores ca. 10 årlige bestyrelsesmøder(primært hverdagsaftener).

* Vi forventer ikke at du har hverken den store svømmelærereksamen, livredderprøven eller kan svømme flere kilometer, men derimod at du deler holdningen: “alle skal lære at svømme”.

Ønsker du at høre mere om bestyrelsesarbejdet, er du velkommen til at kontakte Lars Jonsson, mobil: 26 13 43 33 / Mail: lars@snejbjergsgi.dk eller et af vore andre bestyrelsesmedlemmer.

Del

Registrér dig som frivillig

Ønsker du at blive frivillig i Snejbjerg Svømmeklub?

Grib fat i vores frivilligkoordinator Vivian eller formand Lars for en snak om hvor du gerne vil bidrage. Når I har aftalt at du starter som frivillig, skal du registrere dig selv her. Har du tidligere været medlem, kan du registrere dig på din eksisterende profil, men med de ekstra oplysninger, som vi har brug for om dig som frivillig. Det er bl.a. oplysninger om dit CPRnr, så vi kan indhente den lovpligtige børneattest på dig, og dit kontonr. så du kan få udbetalt den årlige godtgørelse.

Del

Energikrisen er ovre

Ihvertfald den der betød, at det har været en stadig koldere fornøjelse at komme til svømning hos os siden sæsonstarten.

Hvad skete der?

Vi opdagede i midten af august at ventilationsanlægget lækkede vand. Det viste sig at komme fra varmefladen, som sørger for opvarmning af den friske luft, der skal bruges for at holde et sundt indeklima i svømmehallen. Der blev straks igangsat en reparation af den defekte del, men den viste sig ikke mulig at reparere, hvorfor der blev bestilt en ny, som desværre først kunne leveres og monteres i denne uge.

Når luften ikke kan varmes op, besværliggør de fysiske love desværre også opvarmning af vandet. Som kulmination på det hele, skete der en menneskelig fejl i forbindelse med et rutinemæssigt returskyl af filtre i sidste uge, som betød at der helt blev lukket for varmetilførslen til bassinet. Dette medførte at vi mandag var helt nede omkring 20 grader, mod de normale 28 grader i bassinet. Da fejlen blev opdaget, blev der naturligvis straks tændt for varmen. Desværre blev vi ikke informeret om den lave temperatur, og da 600 m3 vand lige tager et par dage om, at komme op i temperatur, fik vore mandagssvømmere desværre en noget kold oplevelse.

Hvilke konsekvenser har det?

Tirsdag eftermiddag var temperaturen endnu ikke nået over 25 grader, og vi valgte derfor at aflyse tirsdagens hold. I skrivende stund er temperaturen nået op på 27 grader, og derfor afvikler vi vore hold som normalt i eftermiddag, onsdag d. 12. oktober 2022.

Vi arbejder i øjeblikket på at tilbyde erstatningsundervisning for mandags og tirsdagsholdene i uge 42 – det er lidt af en kabale, der skal gå, da mange instruktøre holder ferie.

Sænker I temperaturen pga. energikrisen?

Snejbjerg Svømmehal drives af Herning Kommune, så i sidste ende er det byrådet, der beslutter om temperaturen sænkes, eller om der kommer andre energibesparende tiltag.

Vi har tidligere på efteråret været i dialog med Kommunale Ejendomme og Børn & Unge, som er de to forvaltninger der sammen står for at vi har en svømmehal, at benytte. Dialogen går på at tage hånd om energisparende tiltag inden det bliver nødvendigt at sænke temperatur eller tage andre drastiske skridt for at spare på kommunens omkostninger. Det kan du bl.a læse om i dette opslag:

Del

Tilmelding sæson 2022-23

Endelig er det blevet tid for tilmelding til sæson 2022-23, som vi åbner op for onsdag d. 10. august kl. 20.00.

Er der noget du skal forberede, inden tilmeldingen åbner?

Det vil altid være en god idé, at have udvalgt det hold du gerne vil gå på, og eventuelle alternativer – tag et kig på vore holdbeskrivelser og holdoversigt, så du er klar på både hold og tidspunkt.

Er du tidligere medlem, skal du bare være klar til at klikke dig ind på online tilmelding, efter klokken har passeret 20, og have styr på hvilken mailadresse/hvilket mobilnummer du brugte ved oprettelsen af din profil.  Er du nyt medlem, kan du med fordel starte med at oprette dig som nyt medlem allerede nu, så går der ikke unødig tid med det, når du skal tilmelde dig.

Og så selvfølgelig, husk at have Visa/Dankortet eller et af de andre kort, vi modtager, klar!

Brug for hjælp?

Vi ved af erfaring at der kan ske fejl i kampens hede, men bare rolig, vi sidder klar til at hjælpe dig mellem 20 og 21.30, hvis ikke du selv kan få tingene til at fungere – start gerne med at tage et kig på vores hjælp til tilmelding, hvor vi har samlet de oftest stillede spørgsmål/udfordringer, vi oplever i forbindelse med tilmeldingen. Her er blandt andet svar på: “hvad gør jeg når holdet fyldt?“, “Jeg er kommet til at tilmelde storebror/-søster, hvad gør jeg?

Bemærk at vi ikke kan nå at vejlede om valg af hold på tilmeldingsaftenen – det må du læse dig frem til i vore holdbeskrivelser, eller vente med at få svar på, til presset er væk igen.

Nye hold

Vi har gennem de sidste 1,5 år haft godt gang i vores Junior Rescue, som vi udbyder via vores underafdeling Livredderklub Midtjylland, og derfor prøver vi i denne sæson at udvide med et Family Rescue (5-7 år – forældre velkomne i vandet) og Junior Rescue I (7-9 år). Begge hold kommer, også som noget helt ny, til at ligge fredage.

Del

Crawl Fit Crawltræning

Vil du gerne være bedre til at svømme crawl?

På crawl fit træner du primært selv med træningskonceptet Crawl Fit, som stræber mod at forbedre din teknik og øge din udholdenhed. Du vil dog altid kunne få din træner til at kaste kig på din teknik, og få konkret feedback på de enkelte øvelser.

Med i dit kontingent får du 2 stk. 10-besøgskort til Snejbejrg Svømmehal, så du frit kan øge din træningsfrekvens – Crawl fit er nemlig altid tilgængelig i offentlig åbning.

Er du helt ny crawl eller vil du bare gerne have en større sparring med din træner? Så anbefaler vi lær at svømme – crawl.

Del

Junior Rescue I (7-9 år)

Holdet svarer færdighedsmæssigt til Trin 1 og 2, men suppleret med alderssvarende legende livrednings elementer. 

På holdet arbejdes der videre med vandtilvænningen, som der også stiftes bekendtskab med på Family Rescue og Vandskolens Plask & Leg hold. Derudover er der fokus på at børnene lære at bevæge sig i vand og lære forskellige svømmetag, så de opnår at blive selvstændige vandhunde, der ikke er afhængige af hjælpemidler. Svømmeundervisningen og aktiviteterne har livredning for børn som en rød tråd.

På Kids rescue er det ikke et krav at kunne svømme, men børnene SKAL være vilde med vand!  Det er dog klart en fordel hvis svømningen er godt i gang med eller uden hjælpemidler. Hvis ikke børnene kan svømme får de det lært. Med udgangspunkt i børne livrednings aktiviteter får børnene lært stilarternes grundelementer på en anderledes og sjovere måde end traditionel svømmeundervisning. De vil svømme en hel del, men med andre ting som fokus. Dermed bliver det ikke så kedeligt for de små.

Dykning er en naturlig del af livredning. Vi vil derfor også øve dette og at samle forskellige elementer op fra bunden (fx dykkerringe og bjærgedukker). Vi skal også lære at bjærge dukker, bjærge hinanden med forskellige hjælpemidler og meget mere. Sammenhold og samarbejde er vigtig i livredning, hvilket vil afspejle sig i undervisningen.

Del

Family Rescue (5-7 år)

Dette hold er som plask og leg, suppleret med alderssvarende legende livrednings elementer. På holdet er det tilladt at have forældre med i vandet.

Der arbejdes med vandtilvænning, samt forskellige øvelser, der stimulerer barnet, både i forhold til den senere svømmeundervisning, men også barnets generelle udvikling stimuleres. Forskellen på dette hold og alm. plask og leg er at svømmeundervisningen og aktiviteterne har livredning for børn som en rød tråd. Med andre ord lære børnene at svømme samtidig med at de lære at redde sig selv og andre.

Det er altså ikke et krav at kunne svømme for at gå på holdet, men en stor fordel, hvis de på forhånd er vilde med vand.

Det naturlige valg efter family rescue er Junior Rescue I

Family rescue Livredderklub Midtjylland / Snejbjerg Svømmeklub
Del

#Tilbageivandet – april 2021

Så sker det endelig – den helt store genåbningsuge, hos os, står for døren, og vi glæder os til at se alle børn og unge under 18 i år vandet igen fra mandag d. 26. april.

Tingene bliver i det store hele som lige inden vi lukkede ned i december:

  • Krav om mundbind ved færdsel og ophold indendørs i forhal og frem til omklædning påbegyndes – for alle over 12 år.
  • Benyt en bænk med dit minuttal på – svømmer du kl. xx.30 benyttes en blå plads, svømmer du kl. xx.00 benyttes en orange plads.
  • Kun adgang for nødvendige voksne. Har dit barn behov for din hjælp til omklædning / i vandet er du velkommen – bortset fra miniplask / lørdagsplask skal adgang til selve svømmehallen være aftalt med ansvarlige instruktør.
  • Maks 6 personer i bruserum ad gangen. Er det nødvendigt for en forælder at hjælpe et barn tæller både barn og forælder med, når der tælles.
  • Intet krav om coronapas, hverken for børn eller nødvendige voksne, men vi opfordrer naturligvis vore instruktører til jævnligt at lade sig teste, og det samme gælder selvfølgelig nødvendige voksne.

Får du / dit barn symptomer på / positivt testsvar for COVID-19 indenfor 48 timer efter deltagelse i svømning hos os orienteres Lars Jonsson på sms/mobil 26 13 43 33 med info om hvilket hold/tidspunkt der har været deltagelse, deltagerens navn, samt om navn på den smittede må videregives til holdkammerater.

Hvad med helligdage?

Vi har fået lov at benytte svømmehallen på helligdage/i weekends med helligdage, mod at vi selv tager vandprøver – det betyder at det forhåbentlig er muligt at køre lørdags plask lørdagene efter St. bededag, Kr. Himmelfartsdag og i Pinsen, ligesom torsdagshold vil kunne køre Kr. Himmelfartsdag, og mandagshold 2. pinsedag – vi mangler dog at få denne del sat i system, så der er stadig en risiko for, at vi kan blive nødt til at aflyse, men så får du besked.

Hvad med voksne medlemmer?

Vi afventer stadig d. 6 maj, inden vi kan lukke voksne udøvere i vandet – dette bliver med krav om Coronapas – info udsendes når vi nærmer os åbningsdatoen. I forhold til idræt for ældre over 70, har vi så medlemmer i den aldersgruppe, at vi har valgt ikke at starte holdene op, som de er tilmeldt, før de øvrige medlemmer på holdene kan få adgang igen d. 6. maj.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på svomning@snejbjergsgi.dk

Del

Mulig genstart af sæsonen

Ifølge aftaleteksten fra folketingets genåbningsplan, vil noget indendørs idræt for børn og unge kunne genstartes fra 21. april (uden krav om coronapas) og for voksne fra 6. maj (med krav om coronapas), hvilket giver os et lille håb om, at vi kan få gang i svømmeundervisningen igen, og forhåbentlig får nogle gode uger i vandet, inden sommerferien.

Retningslinjerne som beskriver hvilke idrætter og under hvilke restriktioner, der kan gennemføres, er endnu ikke kendte. Indtil dette sker, kan vi derfor heller ikke garantere at vi kommer til at åbne, men vi håber, og krydser fingre. Så snart vi ved noget mere konkret, vil vi informere alle berørte medlemmer direkte på mail.

Der vil ikke ske nogen form for kompensation for manglende svømmeundervisning selv om vi ikke skulle nå at komme i gang, eller i det tilfælde, hvor nedlukningen har varet længere, end det antal uger vi kan nå frem mod sommerferien. Dette er i tråd med anbefalinger fra Dansk Svømmeunion (DIF), DGI samt den gængse holdning i hovedparten af de øvrige foreninger i Snejbjerg SG&I.

Når vi allerede nu har valgt, ikke at kompensere, skyldes da at der vil være en enorm administrativ opgave i, at kompensere, ligesom vi også har valgt at sætte ekstra kræfter ind på, at fastholde og rekruttere nye instruktører, så vi står fuldt rustet til, at starte en, forhåbentlig, nogenlunde normal sæson op i efteråret, hvor vi forventer et endnu større pres på vore hold, fordi mange er kommet bagud med deres svømning.

Del

Sæsonforlængelse

Med håbet om, at vi snart får lov at komme tilbage i vandet, har vi netop spurgt vore instruktører, om de har tid og interesse i, at vi skubber vores sæson, således at vi først afslutter sæsonen lørdag d. 26. juni.

Det er der heldigvis kommet så mange positive tilabgemeldinger på, at vi nu kan løfte sløret for vore planer: Hvis vi får lov at starte foreningsaktiviteter op indendøre senest d. 31. maj 2021, vil vi fortsætte sæsonen, hvor vi slap, lige inden jul.

Del