Barselshold

På dette hold har du som mor mulighed for at komme i form igen efter graviditet og fødsel. Som far kan du også sagtens deltage, da alle træningsøvelser er tilpasset den enkelte deltager.
Sammen med andre forældre får du mulighed for at styrke din krops muskulatur, genfinde styrke og energi, i det tempo og med den intensitet der passer til dig og din krop. Instruktøren tager hensyn til delte mavemuskler, som langt de fleste får efter fødslen og træningen vil også tage udgangspunkt i TRX øvelser.

Rammerne er fleksible, da du er velkommen til at tage det lille ny familiemedlem med og du kan sætte dig og give baby mad eller pusle, hvis der er behov for det.

Efter træning er man velkommen til at sætte sig i caféens lokaler og nyde hinandens selskab.

Det er tilladt at medbringe lift, tæpper, dyner og legetøj til baby, så længe det sker under hensynstagen til sikkerhed og de andre deltagere. Instruktørens anvisninger skal følges.

Vi glæder os til at se jer!

 Barselshold Snejbjerg fitness