Ungdomstræning – Tidspunkter og hold
Træningshold for sæson 2026-2027
I Snejbjerg SG&I Badminton har vi 3 forskellige ungdomshold. Vores hold er inddelt efter alder, og starter fra 0. klasse. Piger og drenge træner sammen. Vores træningssæson er 17. August 2026 til 21. April 2027.
De forskellige hold er:
| Hold | Træningstid | Hal i Snejbjerg hallerne | Kontingent* |
| 0.-2. klasse (Miniton) | Onsdag 16:15-17:15 | Hal 1 | 750 kr |
| 3-6. klasse | Mandag 16:00-17:15 | Hal 1 | 1.300 kr |
| Onsdag 16:45-18:15 | Hal 3 | ||
| 7-10. klasse | Mandag 17:15-18:45 | Hal 1 | 1.400 kr |
| Onsdag 18:15-20:00 | Hal 3 |
Fra 3. klasse trænes der 2 gange om ugen og træningen planlægges derefter.
Du er velkommen til prøvetræning de første par gange for at finde ud af om det er noget for dig.
Husk ketcher, drikkedunk og sportstøj (kom omklædt hjemmefra eller benyt omklædningsrum i hallen). Der er mulighed for at låne en ketcher hvis du ikke selv har en.
Hvis man er forhindret i at deltage i træning behøves man ikke melde afbud.
Sørg for at melde jer ind i vores facebook gruppe Info omkring badminton til forældre
Hvis vi skulle være nødtaget til at aflyse en træning, så informerer vi gennem via facebookgruppen. Derudover bruger vi også facebookgruppen til information om diverse events i klubben.
Kernen i vores træning er vores trænere, som med deres høje faglige niveau og erfaring sikrer en sjov og lærerig træning. Vores trænere er erfarne og er selv aktive spiller eller tidligere spillere. Træningen er både for dem der gerne vil være verdensmester og dem der gerne vil hygge sig med deres kammerater. Fælles for alle er at de skal blive bedre til badminton i deres eget tempo og ud fra eget udgangspunkt.
Ud over den ugentlige træning følger en række muligheder for sociale arrangementer i klubben samt muligheden for at spille holdturnering/stævner. Se mere her: Holdturnering Stævner
Fokus for de enkelte hold:
0.-2. klasse (miniton)
Vi har fokus på leg, bevægelse, badmintonsportens grundslag og at spille badminton. Mor eller far deltager så vidt det er muligt sammen med minitonspilleren. Der er brug for mange hænder til en god og sjov træning – og det kræver ingen badmintonkundskaber som forælder.
3.-6. klasse
Vi har fokus på leg, bevægelse, badmintonsportens grundslag, teknik, taktik og at spille badminton.
7.-10. klasse
Vi har fokus på bevægelse, badmintonsportens grundslag, teknik, taktik og at spille badminton.
Hvad indgår i kontingentet:
✅ Træning i perioden 17/8-2026 til 21/4-2027 (dog ikke helligdage og skoleferier)
✅ Sæsonens spillertrøje
✅ Gratis deltagelse i Aftenton arrangement 6. November 2026
✅ Gratis deltagelse i holdturnering
✅ Mulighed for at deltage gratis i eventet Fredagsfræs, som tilbydes ca. 1 gang i måneden.
✅ Smil på læben og sved på panden 😊
Fra 3. klasse indgår 2 ugentlige træninger som standard i kontingentet. Hvis man ikke kan træne 2 gange om uges tilbydes 1 ugentlig træning til 850kr (3.-6.kl) og 900kr (7.-10.kl).
Du tilmelder dig her:

Husk at bruge spillers (barnets) navn og fødselsdag, men forældres kontaktoplysninger (email og telefon).
Hvis et hold er fyldt, så meld på venteliste, så gør vi alt hvad vi kan for at få plads til flere spillere, eller lave flere hold.
Har du spørgsmål ang. ungdomstræning kan du kontakte Mette Møller Andersen, badminton@snejbjergsgi.dk.
Husk at melde jer ind i vores facebook gruppe Info omkring badminton til forældre og hold jer opdateret. Dette er vores primære infokanal om træning, events og stævner.





