Er du vores nye svømmeinstruktør

Er du en af svømmeklubbens nye (hjælpe-)instruktør?

Instruktør Snejbjerg Svømmeklub
Læs mere om, hvad det vil sige at være instruktør i Snejbjerg Svømmeklub, samt hvad du selv kan få ud af det, herunder, eller kontakt os

Vi er så heldige at have en masse engarede unge mennesker, som har lyst til at anvende deres fritid på at undervise andre. Samtidig får de også selv noget med i rygsækken, som helt sikkert vil give dem en god ballast senere i livet. Da de unge mennesker heldigvis ikke er groet helt fast i Snejbjerg, sker det jo indimellem at de rejser udenbys for at studere. Når det sker, bliver der jo desværre altid et hul, som skal fyldes ud.

 

Går du med en instruktør i maven?

Måske har du ikke selv opdaget det endnu, men har lyst til at prøve kræfter med at lære nogle børn at svømme. I så fald hjælper vi dig naturligvis rigtig godt i gang, og som regel vil du starte som hjælpeinstruktør, som ikke kræver andet end lysten til at hjælpe andre, samt en ren børneattest.
Har du derimod erfaring med svømmeundervisning, kan der naturligvis også være mulighed at få du selv får ansvaret for et par hold, og får tildelt hjælpeinstruktører efter behov.

Er du ikke livredder?

Så sætter vi naturligvis en livredder på sammen med dig. Vi krav om at der altid er en livredder tilstede, når der er folk i bassinet, men ikke noget krav om alle instruktører skal kunne tage en livredderprøve. Vi ser naturligvis gerne at du har en livredderprøve, og hvis du har lyst til at prøve kræfter med bassinlivredderprøven fra Dansk Svømmeunion, hjælper vi dig naturligvis igennem et træningsprogram, så du bliver i stand til at tage prøven.

Vil du vide mere om at være svømmeinstruktør?

Eller har du fået så meget blod på tanden, at du er klar til at springe ud i det? Så tøv ikke med at kontakte os, enten ved at sende os en mail på lars@snejbjergsgi.dk eller ringe til Lars på tlf. 26 13 43 33

Del
Udgivet i Styrk CV'et og tagget .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *