Undervisningen foregår i DGI huset, Hernings varmtvandsbassin
Tumlinge 2 er den naturlige fortsættelse efter Tumlinge 1. Holdet er for barnet, som udover at vedligeholde vandglæden og at tumle, plaske og lege med andre vandglade tumlinge, begynder at være mere selvhjulpen i vandet. Undervisningen forbliver i varmtvandsbassinet.
Undervisningen vil som på Tumlinge 1 være en blanding af fælles sanglege og aktiviteter og tid på egen hånd, hvor forældre og barn kan hygge i vandet med relationen mellem jer i fokus og aktiviteter, der passer din tumlings udvikling.
På Tumling 2 er der øget fokus på træning af din tumlings selvstændighed i vand ved at barnet gennem lege og aktiviteter bl.a. kommer til at bevæge sig (alene) gennem vandet over længere afstande, dykke længere og dybere, samt hoppe længere. Heri indtænkes forøvelser til svømmetag og benspark. Endvidere sigter aktiviteterne stadig mod at udfordre og stimulere tumlingerne sansemotorisk.
På holdet giver instruktøren forslag til forskellige øvelser, der kan laves med barnet. Disse øvelser vil være med til, at danne grundlag for barnets svømning senere i livet.
Praktisk Info
På Tumlinge er der plads til både mor, far og barn uden at det koster ekstra.
- Der skal benyttes badeble indenunder Happy Nappy Badebukser, hvis barnet ikke er renlig (krav fra DGI-huset).
- Vi benytter ingen vinger.
- Ved tilmelding er det barnets navn og fødselsdato, der skal angives.
- Holdet varer ca. 25 min, så er der 5 min til afslutning og holdskifte.
Pris
kr. 275,- for en 10 ugers periode (ingen undervisning i skolernes ferie).
Opstart
Ca hver 5. uge, for næste start se tilmelding.