Snejbjerg Dartklub

Snejbjerg Dartklub er en nystiftet forening under Snejbjerg SG&I.

Vi er en forening, hvor der skal være plads til alle der har lyst til at prøve kræfter med dart. Vi er langt fra
eksperter, men med hinandens hjælp bliver vi forhåbentlig bedre.
Vi vægter det sociale samvær omkring sporten meget højt.
Vi bliver snart medlem af Dansk Dart Union, og der vil på sigt være mulighed for at stille op i turneringer.
Vi mødes i kælderen i Snejbjerg Hallen torsdag aften fra kl. 19.00 – 22.00, og hygger os med at spille dart

Klubbens første officielle træningsaften er torsdag d. 9. januar 2020, hvor man kan komme og prøve
dartsporten af.

Der er en gratis prøvemåned, inden man tilmelder sig. Klubben har udstyr man kan låne, så man behøver
ikke at have egne pile for at komme og prøve dart.

Kom frisk, og se om det er noget for dig?
Følg også gerne vores side på Facebook (sæt gerne link ind her Lars)

Vi er i opstartsfasen kommet ind under vingerne hos Snejbjerg SG&I Fodbold der rent administrativt og
økonomisk står bag Snejbjerg Dartklub.

Forhåbentlig vil Snejbjerg Dartklub i løbet af nogle år vokse sig så stor, at vi bliver en selvstændig gruppe
under Snejbjerg SG&I, men indtil det sker, håber vi at alle der har lyst til at spille dart, kan se bort fra at der
står Snejbjerg SG&I Fodbold på betalingskvitteringen.