Aktiviteter og arrangementer i klubben

Sociale aktiviteter og arrangementer i klubben

I Snejbjerg Badminton har vi udover stævner og holdturnering en række sociale aktiviteter og arrangementer. Disse har for øje at styrke fællesskabet mellem spillerne på tværs af alder og køn.

Du kan finde datoer for alle events her: Snejbjerg Badminton – ungdomskalender 2023-2024

Når vi nærmer os de enkelte events så kommer der info ud via vores facebook gruppe, som du finder her: Info omkring badminton til forældre

Tilmelding til de enkelte events vil også foregå fra denne side.

Herunder finder du en beskrivelse af de forskellige aktiviteter og arrangementer.

Fredagsfræs:

Fredagsfræs afholdes på 6 fredage i løbet af sæsonen (se kalender)

Vi mødes i Hal 1 kl 19.00-20.30.

Det er ukompliceret og hyggeligt, gratis motion uden tilmelding.

Du kan som forælder:

  1. Udnytte muligheden for at svinge ketcheren med dit barn.
  2. Hygge dig på bænken med snakketøj/strikketøj.
  3. Sende dit barn alene afsted hvis du selv er forhindret.

Vi laver frit spil og ellers hvad børnene ønsker.

Der er låne-ketchers til både børn og voksne.

Hvis nogen skulle få lyst til at tage kage med, så deler vi den

Aftenton:

Aftenton afholdes 3/11 2023 og er en hyggelig aften, hvor der på kryds og tværs af aldre hygges med aftensmad og badminton i mørke. Programmet slutter til midnat.

Tilmelding stævner og events, ungdom:

Der er i øjeblikket ingen åbne tilmeldinger.

Feriefjer/badmintonskole:

Feriefjer/badmintonskole er et tilbud lavet af DGI, hvor man via DGI´s hjemmeside tilmelder sig til 2 dages badmintonskole ifm. skoleferie.

Se link for at finde badmintonskolerne og tilmelde sig Tilmeld dig DGI’s populære badmintonskoler og -camps

Snejbjerg badminton arbejder på at oprette en badmintonskole i Snejbjerghallen i efterårsferien 2023 og vinterferien 2024.

Klubmesterskab

Ved afslutning af sæsonen inviteres man til klubmesterskab. Spillerne spiller mod hinanden og der kåres en klubmester for hvert træningshold. I sæsonen 23/24 er klubmesterskabet fastlagt til den 12/4 2024.

Efter kampene er der fællesspisning med spillere og forældre

Har du spørgsmål til Events?

  • Events – Louise Pallesen

sejroglouise@gmail.com – 2217 9894