Hvad er badminton for ungdom? Prøv det

Badminton for børn og unge i Snejbjerg Badmintonklub

Kærnen i vores træning er vores trænere, som med deres høje faglige niveau og erfaring sikre en sjov og lærerig træning. Vores 2 cheftrænere Kristian og Jonas har tilsammen over 25års erfaring i at træne ungdomsbadminton og er begge selv aktive spillere. 

Træningen skal både være for dem der gerne vil være verdensmester og dem der gerne vil hygge sig med deres kammerater. Fælles for alle er at de skal blive bedre til badminton i deres eget tempo og ud fra deres eget udgangspunkt. 

Vi træner i Snejbjerg hallerne mandag og onsdag, hvor der hver dag er 6 forskellige hold der spænder fra 1. til 9. klasse. Man vælger selv om man vil træne 1 eller 2 gange i ugen.

Herudover høre sig en række sociale events, som på tværs af alder, køn og niveau binder alle spillere sammen socialt. Det kan fx være aftenton og fredagsfræs. 

Prøv badminton – FAQ til forældre

Herunder kan du læse mere omkring Snejbjerg Badmintonklub og det du skal vide som forældre til et barn der gerne vil prøve badminton. 

  • Hvornår er der træning? 

Der er træning mandag og onsdag i Hal 1 og Hal 3. Du kan læse mere om de forskellige hold og tidspunkter her: Ungdomstræning – tidspunkter, hold og tilmelding

  • Kan man komme og prøve badminton for at se om det er noget før man tilmelder sig? 

Yes, det kan man sagtens, klubben har ketcher man kan låne. Dit barn eller jer begge kommer blot forbi på det hold i tænker er det rigtige og prøver en træning. Husk indendørs sko og sportstøj.

  • Hvad får mit barn ud af at spille badminton? 

Udover sved på panden og gode venner i hallen, er badminton i høj grad en individuel sport med en meget høj grad af eksplosive bevægelser og finmotorisk udvikling. Det vil sige at dit barn gennem badminton lærer at tage ansvar for egne udfordringer og udvikler deres motorik og især deres øje-hånd koordination. Studier har vist at der er en sammenhæng mellem en god øje-hånd koordination og god indlæringsevne. 

  • Skal man gå til badminton 2 gange i ugen? 

I Snejbjerg Badminton synes vi det er vigtigt at alle børn kan få tid til at dyrke flere sportsgren, hvis de gerne vil det. Derfor betaler man kun for den træning man har tid og lyst til. Derfor er tilmeldingen del op så man tilmelder sig pr. dag (mandag og/eller onsdag) Har man kun tid 1 dag melder man sig på 1 dag. Har man lyst til at spille begge dage skal man tilmelde sig hver dag enkeltvis. 

  • Kan man med fordel kombinere andre sportsgrene med badminton? 

En badmintonspiller er kendetegnet ved at tage ansvar for egne udfordringer og finde løsninger. Samtidig er badminton en sport med mange hurtige og eksplosive retningsskift, så hvis man dyrker fx. fodbold vil det være en god kombination også at spille badminton. 

  • Hvilken baggrund har trænerne på holdene? 

Vi har uddannede og lønnede trænere på alle hold. Trænerne har et høj fagligt og pædagogisk niveau og har været trænere i over 10år hver. Vores chef trænerer er Kristian om mandagen og Jonas om onsdagen. De assisteres af større ungdomsspillere, som siddeløbene er på relevante kurser.    

  • Hvordan tilmelder man sit barn til badminton? 

Du går ind på Ungdomstræning – tidspunkter, hold og tilmelding og vælger det hold dit barn skal gå på. Du kan betale med dankort eller visa/mastercard. Husk at bruge dit barns navn og fødselsdag, men dine kontaktoplysninger ved tilmelding. 

  • Hvem kan jeg spørge hvis jeg er i tvivl om noget? 

Du kan altid ringe eller sende en mail til Jonas, han er både formand og træner i klubben, så han kan svare på alle spørgsmål. Mail: info@sport-net.dk Tlf: 41819666 

Snejbjerg Badmintons DNA 

Snejbjerg Badminton er en breddeklub, hvor der skal være plads til alle. Vores aktiviteter og tilbud skal ramme bredt og der skal være tilbud for alle slags badmintonspillere. Vores DNA kan beskrives i følgende punkter.  

  • Vi har træningstilbud til både ungdom og senior spillere med fokus på socialt samvær.  
  • Vores træning skal forbedre vores medlemmers fysiske, sociale og badmintontekniske kompetencer.  
  • Vi har kvalificerede badmintontrænere, som vægter fællesskabet lige så højt som den tekniske træning.  
  • Vi tilbyder, bakker op om og fremmer vores medlemmers deltagelse i stævner og holdturnering under BD og DGI.  
  • Vi laver sociale arrangementer for vores medlemmer, som binder dem sammen på tværs af alder og sportsligt niveau. 
  • Vi bakker op om og søger samarbejde med andre badmintonklubber i vores lokalområde.  
  • Vi bakker op om og søger samarbejde med andre idrætsklubber i Snejbjerg SGI  
  • Vi erkender at mange af vores medlemmer dyrker andre sportsgrene i Snejbjerg og tager højde for dette når vi udformer vores tilbud.  
  • Vi bakker op om vores medlemmer som dyrker andre sportsgrene og prioritere dem lige så højt som dem der kun dyrker badminton.