Januar 2023

Mød fiskersønnen fra Thyborøn, Henning Toft Bro, der blev præst og endte som biskop i Ålborg.

17. januar kl. 19:30 i Multisalen. Pris 150 kr. for entre og kaffe med kringle.

Han har sagt farvel til bispekåben og goddag til en ny hverdag. Han tager guitaren og sønnen Christian med til Snejbjerg. De vil spille for os og krydre den musikalske fortælling med historier fra et spændende liv. Læs mere her 

se tilmeldingsliste

Henning Toft Bro har skrevet sange, viser og salmer. Han har spillet med broderen Bent i Tørfisk og skrevet en række af deres hits, fx  VLTJ og Fuglene letter – eller som vi oftest kalder den “Lev dit liv mens du har det”.

Christian er udlært tv-journalist i 2007, og han har siden 2005 været tilknyttet TV Midtvest. Han er tv- og videoproducent i ‘egen butik’ Broværk. Christian er kendt for sine skæve vinkler og lune historier og har senest været med til at lave landsdækkende tv – bla. ”Landmand søger kærlighed”, ”Gutterne på Kutterne” og ”Tvillingerne fra Holstebro”. Spiller sammen med Anders Bro i bandet ”Fætters”