Tirsdag d. 8. oktober kl. 13:00 – Guldminen, Hagelskærvej 40, 7430 Ikast
Pris: Gratis – Guldminen giver rundvisning og kaffe m/brød
Tilmelding: online og tlf. fra 14. aug. -senest 1. okt. max. 80 medl.
Guldminen er en idrætsfriskole og en innovativ måde at tænke skole, sport og optimal udvikling på individets præmisser i en sammenhæng. Ambitionen på Guldminen er at udvikle verdens bedste fodbold- og håndboldspillere – først og fremmest ved at udvikle atleten. Samtidig er det en ufravigelig ambition at skabe ansvarlige, robuste og
læringsparate verdensborgere, der har lyst og mod til at bidrage til fællesskabet og til at gøre en forskel.
På Guldminen er legen og glæden de bærende elementer i en hverdag præget af masser af fysisk aktivitet – også i de boglige fag. Undervisningen er sammensat ud fra seks læringsprincipper, der gør, at hver elev får indlæring på dén måde, som er optimal for den enkelte elev.