December 2019

Vi inviterer igen til julehygge i Kirkely, Snejbjerg  

tirsdag den 3. december 2019 kl. 18:30

Prisen er 125 kr. pr. person som dækker middag, flæskesteg med sædvanlig tilbehør, Ris a la Mande (Mandelgaver). Kaffe med hjemmebagte småkager.

Drikkevarer (øl, vand og vin)  købes på stedet.

Tilmelding kan ske online   klik her.  seneste tilmelding 26. november  max 120 deltagere

Det er som I kender det, men underholdningen i år har vi lagt i hænderne på Æ Holm fra Jegindø. Måske så I ham få en stol i X-faktor, men den slags stole kan man ikke stole på, så glæden var kort.

Men I kan glæde jer til viser og sjove oplevelser fra et langt liv. Fortalt med dialekt og guitar fra toppen af en barstol – som vi ikke tager fra ham. Han skriver gerne selv nogle viser med nogle skæve vinkler og synger selvfølgelig gerne de viser som vi kender og elsker.  
Vi skal også selv synge nogle af vore julesange – med Grethe
Christiansen ved klaveret.