Historie-støtteforening

Støtteforeningens historie

1974-1979
I 1974 nedsatte man i fællesforeningen et udvalg bestående af Jens Kr. Olesen, Henning Elbrønd Pedersen og Svend Thomsen til oprettelse af en støtte forening for idrætten i Snejbjerg.

Udvalget var klar over, at skulle en sådan forening kunne udfylde den påtænkte mission og overleve, skulle den første ledelse bestå af »hånd­plukkede« personer, som ikke var for dybt engageret i de øvrige bestyrelsesopgaver, men samtidig kunne forventes at være aktive og initiativrige.

Udvalget kontaktede 7 ægtepar, idet man anså det for en styrkelse af foreningen, at begge ægtefæller var med i arbejdet på lige fod. De pågældende ægtepar:

Bodil og Filip Christiansen
Grethe og Gunnar Jensby
Lis og John Nissen
Oda og Niels Højgaard Pedersen
Bente og Erling Stræde
Ruth og Aage Thylstrup
Kirsten og Henning Ulrichsen

viste sig at være heldigt valgte, idet denne forening indtil nu har været usædvanlig aktiv, hvilket kan belyses ved at nævne nogle af de faste arrangementer, som foreningen afvikler. Foreningen afholder hvert andet år en sommerfest, første gang i 1975, årligt afholdes fastelavnstøndeslagning, bankospil, og den sidste succes: Snejbjergløbet og Familietravetur, som indledtes ved sommerfesten i 1977, hvor Dirch Passer sendte henholdsvis 200 og 500 deltagere af sted.

Kilde: Jubilæumsbogen 1979 SGI 100 år

1979-2004
Efter starten i 1974 har denne forening konsolideret sig som en aktiv del af Snejbjerg-idrættens udvikling og med sit virke været til stor gavn for lokal­området.

Foreningens formål er, som det fremgår af navnet, at yde bred støtte til idrætslivet for børn og unge, først og fremmest af økonomisk art. En stor del af aktiviteterne vil derfor være at skaffe likvid kapital, dels gennem kontingentet og dels gennem arrangementer, som gerne skulle give overskud.

Sagde man ja til at gå ind i bestyrelsen, sagde man også ja til at skulle yde en stor arbejdsindsats, men det faktum, at det altid var både mand og kone, der blev valgt, gjorde, at man lettere affandt sig med det.

Sommerfester var helt afgjort det største arrangement, man gav sig i kast med, og traditionen tro afholdt man dem sædvanligvis kun hvert andet år, mest fordi de krævede en enorm arbejdsindsats, men også for at befolkningen ikke skulle "køre træt" i al for mange gentagelser.
l den uge, hvor en fest blev afviklet, kørte det på fulde nagler, og det var begrænset, hvor meget søvn og hvile, der var for den siddende bestyrelse. Selvom det var meget byrdefuldt, var det helt nødvendigt, at man tillige kunne trække på mange frivillige hænder.

Heldigvis har det altid været sådan, at det ikke har været svært at få folk til at hjælpe til, og når man løfter i flok, går alting meget nemmere.

I mange år var Snejbjerg-revyen et fast indslag ved sommerfesten, og kunne især i starten trække folk af huse, 800-900 publikummer var ikke usædvanligt. Mange fik sig et billigt grin, når de lokale ofre som købmanden, bageren, slagte­ren, præsten og andre mere eller mindre kendte personer blev taget under behandling på en sjov og uskyldig måde. Folk krævede nok ikke så meget der i 70'erne og 80'erne. Murer Madsens stilladsprojektør kunne gøre det ud for scenebelysning, og et lille stereoanlæg suppleret med et par mikrofoner tog sig af lyden. Senere blev det meget mere professionelt med belysning fra Jens Meyer (nu Light Partner i Tjørring) og lydanlæg fra Nermi Electronic, ofte uden bereg­ning, så det var en stor hjælp.
I den sidste halve snes år har man holdt en pause med revyen, delvis på grund af den forholdsmæssige store indsats, der skal til for at få det hele til at gå op i en højere enhed, men også - måtte man erkende ­manglende publikumsopbakning. I dag kræves der meget for at skabe en succes, men måske genopstår Snejbjerg-revyen ad åre i en anden udformning. Man må håbe det.

I en årrække havde man også damefrokoster på programmet, et festligt og for­nøjeligt indslag, når feststemte Snejbjerg-damer, ofte forsynet med de til lejligheden anskafne fantasifulde hatte, indtog fest-teltet.
Mange husker stadig, da Palle Thomassen agerede overtjener, gav den som Elvis og fik pigehjerterne til at slå som i gamle dage.

Engang skulle kampbolden til førsteholdets fodboldkamp komme med faldskærm til ære for spillere og tilskuere, men der måtte åbenbart have været et kommunikationsbrist, for faldskærmudspringerne ankom en halv time for tidligt. Men hvad gjorde det, de hoppede i en bil og hastede tilbage til Skinderholm fly­veplads og gjorde springet om. Det lykkedes, så en truende fiasko blev vendt til noget positivt.

Der har været en lang række indslag ved diverse sommerfester.
Hunde­væddeløb, ølkassestabling, kamelridning, roekastning, sæbekassevæddeløb, koklatbanko, opvisning med de flyvende Århus-gymnaster, kræmmermarked, koncert med "Tørfisk", osv. osv. . Summa summarum, kendetegnet har været, at det - ud over at have kastet penge af sig - har været med til at samle befolkningen og været et vigtigt socialt islæt. På det seneste har den nuværende bestyrelse forsøgt at puste nyt liv i sommerfesten med en række nye initiativer, bla. ved at flytte nogle af aktiviteterne til en mere central plads i byen, Snejbjerg skoles skolegård og sportsplads.

Fra sin spæde start er Snejbjerg-løbet et arrangement, der - godt hjulpet på vej af motions-dillen - voksede og voksede målt i deltagerantal, indtil det i slutningen af firserne kulminerede og nu har stabiliseret sig, så det i dag stort set kun er dem, der dyrker denne sport til daglig, der deltager, og kun få der løber med for sjovs skyld. Festligt har det været, når startskuddet har lydt og flere hundrede har begivet sig af sted.

Festligt har det også for nogens vedkommende været, når - som det er sket i et par tilfælde - diverse flokke af køer langs ruten er kommet i tanke om, at de ville løbe med og er brudt ud af indhegningen. Knap så festligt har det forståeligt nok været for ejeren, når han har skullet bringe orden i "kohorden" igen, heldigvis uden der var sket de helt store skader.

I 1989 var man så heldig at blive optaget i Herning Bankocenter på Cedervej i Herning. Snejbjerg SG& I havde i flere år haft ønske om at være med her, og da endelig chancen bød sig, fik støtteforeningen til opgave at køre løbet. I dag fungerer ordningen stadig og varetages nu af et 6-mandsudvalg, der ikke har med det egentlige bestyrelsesarbejde at gøre og således ikke er belastet af de øvrige opgaver, der skal løses. Der er i de forløbne 15 år herigennem leveret mange penge til de unges idræt i Snejbjerg.

Af andre aktiviteter kan man i flæng nævne: Tøndeslagning i samarbejde med Borgerforeningen, bingomarch, fotomarch, loppemarked, dilettant (nu overtaget af amatørteater-afdelingen) og julefrokost.

Opbakningen i lokal området har altid været stor, hvilket ses på medlemstallet, der omfatter en temmelig stor procentdel af befolkningen, og det har altid været let at hverve medlemmer, da alle har kunnet se den store betydning, foreningen har.

Ligeledes har der altid været stor velvillighed fra firmaer og forretninger, når der skulle ydes sponsorstøtte, en støtte man ikke kan takke nok for, og som har været stærkt medvirkende til succesen. Mange bestyrelsesmedlemmer ser tilbage på arbejdet med taknemmelighed, fordi man har været med til at gøre en forskel, knyttet kontakter og stiftet venskaber, som man stadig kan nyde godt af.

Kilde: Snejbjerg SGI - gennem 125 år