Snejbjerg sætter hjertestartere på gaden

Snejbjerg svømmeklub og lokal ildsjæl sørger nu for, at alle registrerede hjertestartere i Snejbjerg bliver tilgængelige 24-7.

Efter jeg havde været på Trygfondens hjertestarterkursus i Snejbjerg Svømmeklub, gik det op for mig, at alt for mange af byens hjertestartere (3 ud af 4 red.) er utilgængelige alt for mange timer i døgnet / dage om året”, var ildsjælen Svend Johansens indledning, da han mindre end en uge efter det omtalte kursus, kontaktede Snejbjerg Svømmeklub for, at høre hvad vi kunne gøre for, at få de 3 resterende af byens hjertestartere uden for at hænge, ligesom hjertestarteren ved Snejbjerg Svømmehal har gjort, lige siden Trygfonden donerede denne i 2012, og dermed altid være tilgængelige og klar til brug. Ganske kort tid efter var der gang i, at undersøge priser på de særlige udendørsskabe, som skal holde hjertestarteren på den rette temperatur året rundt, arbejde på at finde sponsorer/fondsmidler til at finansiere skabene samt indhente tilladelser til flytningen af hjertestarterne hos de respektive ejere. Og nu er det altså lykkedes, takket være donation af skabe fra Vestjyllands Forsikring, sponsoreret ophængning og eltilslutning fra Sveigaard Herning A/S og aftaler med de respektive hjertestarter-ejere, at få flyttet de 3 hjertestartere som tidligere var placeret indendørs i henholdsvis Snejbjerg Hallen, på Rosenlund centret og hos Medema A/S ud at hænge så de altid er tilgængelige, hvis der bliver brug for en af dem.
 
Hjertestarter Snejbjerg-Snejbjerg-SvommehalHjerstarteren ved Snejbjerg Svømmehal blev doneret til Snejbjerg Svømmeklub, af Trygfonden i 2012, og var medvirkende årsag til, at vi nu har 4 hjertestartere, der hænger udendørs.


 

Næste “hjertestarter-mål” for Snejbjerg Svømmeklub er, at sørge for at der også i fremtiden vil kunne udbydes gratis hjertestarterkurser for byens borgere en til to gange om året. Herved kan flest muligt blive klædt på til, at anvende hjertestarterne og yde den mindst lige så vigtige hjerte-/lungeredning, som tilsammen kan blive altafgørende for, om udgangen af et hjertestop ender lykkedeligt med mange gode år til personen der fik hjertestoppet.Vi har selv godkendte hjertestarter-instruktører i klubben, så den eneste udgift vil være nogle administrative omkostninger samt slitage på det anvendte træningsudstyr”,udtaler formand for Snejbjerg Svømmeklub, Jeppe Jonsson og fortsætter: “vores drøm er, at vi kan tegne nogle hjertestarter-sponsorater som kan dække omkostningerne til kurser og måske endda omkostninger til vedligehold af byens hjertestartere, som med jævne mellemrum skal have skiftet elektroder og batterier for, altid er være klar til brug.
 
Hjertestarter Snejbjerg-Snejbjerg-hallenHjertestarteren ved Snejbjerg Hallen hænger nu frit tilgængeligt umiddelbart udenfor indgangspartiet. Hjertestarteren er altså let tilgængeligt for hallens gæster/brugere, men er nu også tilgængelig udenfor åbningstiderne, så den kan bruges af naboer/forbipasserende i tilfælde af et hjertestop i området.
 
Alle de omtalte hjertestartere er naturligvis registreret på Hjertestarter.dk hvor alle kan orientere sig om nærmeste hjertestarter, ligesom alarmcentralen kan guide eventuelle hjælpere til den nærmeste hjertestarter i tilfælde af hjertestop. 
Der er årligt ca. 3.500 hjertestop udenfor hospitalerne i Danmark. Heraf overlever ca. 10 %, et tal der siden 2005 har været stigende grundet øget tilgang til hjertestartere og ikke mindst øget kendskab til hjerte-/lungeredning blandt danskerne.

Hjertestarter Snejbjerg-RosenlundHjertestarteren ved Rosenlund blev oprindeligt købt af Snejbjerg Svømmeklub med støtte fra Støtteforeningen, men da klubben ganske kort tid efter indkøbet, fik doneret en hjertestarter med udendørsskab af Trygfonden, blev den nyindkøbte hjertestarter i stedet doneret til Rosenlund. Hjertestarteren hænger nu umiddelbart udenfor hovedindgangen og er altid tilgængelig.

Udflytningen af hjertestarterne i Snejbjerg er blevet en realitet vha: Svend Johansen - initiativtager,  Sveigaard Herning A/S (doneret elarbejde og montage af skabe),  Lars Jonsson - Snejbjerg Svømmeklub (sparring/kurser), Jesper Buur - Vestjylland Forsikring (doneret skabe), samt naturligvis hjertestarter ejerne: Snejbjerg Hallen, Rosenlund centret og Medema som alle har indvilget i at sætte deres hjertestarter udendørs for fri adgang. 


Hjertestarter Snejbjerg-MedemaHjertestarteren hos Medema hang langt inde i bygningen, og kunne ikke ses fra p-pladsen eller tilgås efter fyraften.
tv.: Svend Johansen,  Søren Sveigaard - Sveigaard Herning A/S,  Lars Jonsson - Snejbjerg Svømmeklub, Jesper Buur - Vestjylland Forsikring, Finn - Medema