Offentlig åbning - Snejbjerg Svømmehal

Ledte du efter svømmeundervisning i Herning? Snejbjerg Svømmeklub tilbyder svømmeundervisning for både børn og voksne. Se hvilke svømmehold Snejbjerg Svømmeklub kan tilbyde.


Offentlig åbning i Snejbjerg Svømmehal

Snejbjerg Svømmehal er sjov for både svømmere og vandhunde fra hele Herning. Vi tilbyder offentlig åbning 4 dage i ugen.


Den billigste svømmetur (i offentligt tilgængeligt bassin) i Herning Kommune, får du i Snejbjerg Svømmehal, beliggende ca. 5 km fra Herning Torv. Svømmehallen lægger op til motionssvømmeturen for motionisten i alle åbningstider, eller en sjov tur i svømmehallen for familien tirsdag, lørdag og søndag. Udover muligheden for at svømme ugeneret af holdundervisning, har vi også et bredt udvalg af legeredskaber, som er med til at gøre en tur i svømmehallen sjov for både små og store børn.
Snejbjerg Svømmehal byder naturligvis på faciliteter som Sauna (kønsopdelt) samt 1 meter vippe.

Svømmedisko

Billetsalg til årets svømmedisko er igang. Gå til billetsalg - svømmedisko 

 

Livredder / Ansvar

Der er uddannede livreddere tilstede, når der er offentlig åbent i Snejbjerg Svømmehal, men vi gør opmærksom på, at al badning, og øvrig færdsel i svømmehallen, sker på eget ansvar!

 

Åbningstider, Snejbjerg Svømmehal

Klik på de enkelte dage, for at læse mere om, hvem det typiske publikum er på dagen.
Tirsdag kl. 19.15-20.45
Onsdag kl. 20-22 (kun svømmere)
Lørdag kl. 9-11
Søndag kl. 8-12* (*8-9 kun svømmere)
Bemærk særlige åbningstider (lukkedage) i skoleferier/helligdage

Priser, Snejbjerg Svømmehal 

Billettype     Barn (5-15 år)    
Pensionist
Voksen    
Enkelt 12 20
10 turs 100 170

 

Snejbjerg Svømmehal er lukket på følgende dage:

Snejbjerg Svømmehals offentlige åbning følger folkeskolens ferieplan. Datoer for lukning er angivet herunder. (alle dage inkl.)


Juleferie
Til og med 3. januar 2016

Vinterferie
13. - 21. februar 2016 (uge 7) - bemærk dog svømmedisko torsdag d. 18. februar.

Påskeferie
19. - 28. marts 2016

Hvem bruger svømmehallen hvornår?

Svømmehallen er åben for alle, når vi har offentlig åbent. Herunder kan du se, hvem der typisk bruger de forskellige åbningstider, men du er velkommen til at kigge forbi, selv om du ikke lige synes, at du hører til den typiske brugergruppe. Eneste undtagelse er, at der onsdag aften og søndag morgen kun er adgang for svømmere - der stilles ikke krav til svømmefærdighederne, men der er ikke mulighed for leg og/eller svømning på tværs af bassinet. 

Tirsdag aften
Her plejer at være fuld fart over feltet for Snejbjergs børn. Alders gruppen er ca. 4-6 klasse, men alle er velkomne, og vi lægger gerne et banetov ud til svømmere

Onsdag
Som teksten anstyder, er onsdag forbeholdt svømmere. Vi anbefaler at finder sig én bestemt bane, og hele tiden holder sig til højre for midterstriben - så er der bedst plads til alle

Lørdag
Er som regel ugens lidt tamme offentlige åbning, så hvis du går efter god plads til svømmeturen, så er det lørdag mellem 9 og 11, du finder det i Snejbjerg Svømmehal.

Søndag
Søndag er, som teksten også antyder, opdelt i 2. Fra 8 til 9 er der kun adgang for svømmere. Vi anbefaler, ligesom om onsdagen, at du finder sig én bestemt bane, og hele tiden holder dig til højre for midterstriben - så er der bedst plads til alle. Der er også begyndt at dukke svømmere op mellem 9 og 10, hvor de har fundet ud af, at der som regel er ret god plads - omkring kl. 10 plejer børnefamilierne at indtage bassinet med børn i alle aldre, lige fra dem der skal vænne sig til at være i vandet, til de større vandhunde.