Historie

Det er aldrig for sent ...                                Seniorsport

"Man holder da ikke, fordi man er blevet ældre ... "

Disse ord kan næsten stå som motto for vor forenings sidste tiltag, eller sagt
på en anden måde: "Det yngste for de ældste".

Efter i mange år at have deltaget i SSG&I, gav mange ældre medborgere ud-
tryk for, at man under en mere afpasset form gerne ville forblive aktive. Mange
af disse havde i årevis deltaget i foreningens liv som initiativtagere, ledere eller
almindeligt aktive og således hver for sig medvirket til at skabe de rammer, der
kendetegner foreningen i dag. Så hvorfor standse nu?

Hertil kom, at behovet for motion, lidt konkurrence og socialt samvær fortsat
levede i bedste velgående, og at den enkeltes seniortid nu muliggjorde deltagelse.

Bl. a. på denne baggrund opstod "Seniorsport" omkring 1996 ved Kirsten
Hansens mellemkomst og i samarbejde med SSG&I's gymnastikafdeling. Men
allerede i år 2000 skilte seniorerne sig ud og etablerede sig som selvstændig af-
deling i SSG&I regi med Kirsten Hansen som formand og Egon Andersen, Gerda
Venø, Alfred Hansen og Knud Bull i bestyrelsen.

Seniorsports formål var og er fortsat at henlede den enkeltes opmærksomhed
på at holde sig i gang og blive sin krop bevidst for dermed stadigt at være selv-
hjulpen. Hertil kommer så det sociale samvær, der som en sidegevinst kan med-
virke til at udbygge og underbygge netværket i lokalområdet til gavn og glæde
for mange.

Det er karakteristisk, at seniorerne er aktive hele året. Når vejrliget sætter en
stopper for de udendørs aktiviteter, rykker man indendøre. Vintersæsonens
hovedaktiviteter foregår herefter i Snejbjerg Hallen hver tirsdag formiddag. Her
samles man først om kaffe, fællessange og snak, inden man tilbyder 1/2 times
motionsgymnastik. Herudover tilbydes aktiviteter som badminton, tæppe-cur-
ling, bob, boccia, bordtennis m. v. og en enkelt gang i sæsonen prøves færdig-
hederne i skydning med kompetent hjælp fra skytteafdelingen.

Midt i vinterens mørke samler man desuden medlemmerne til bl. a. juleafslut-
ning/frokost, ligesom man arrangerer vinterafslutning og årsmøde.

Men næppe har forår og forsommer fået tag, før seniorerne igen rykker
udendørs til et alsidigt program, hvor det enkelte medlem efter formåen og i af-
passet tempo kan dyrke en eller flere aktiviteter.

Fra begyndelsen tilbød man således arrangerede gå- og cykelture i Snejbjerg
og nærmeste omegn. Da interessen for samme på et tidspunkt kølnedes, valgte
man i bestyrelsen at slette dem af sæson-planen, men kun for at opleve, at en lille
initiativrig gruppe genoptog aktiviteterne året efter.

Men ellers er det især forskellige former for spil, der tiltrækker sig opmærk-
somhed. Boccia og petanque er blevet populære i seniorsporten. Medens .boc-
cia" er et græs-spil, der udfolder sig over et større område, kræver .petanque''
særlige grusbelagte baner. Ønsket om sådanne blev opfyldt Grundlovsdag i 2000,
hvor man kunne indvi 4 baner, der var oprettet med økonomisk støtte fra fælles-
foreningen, medens seniorerne selv havde stået for den praktiske del af etable-
ringen.

Banerne var tænkt som et tilbud for alle, men indtil dato har det i overvejende
grad været seniorerne, der har benyttet dem og gennem træning opnået en fær-
dighed, der leder tankerne hen på mulig deltagelse i DGI.'s turneringer.

Inden for de sidste år har et andet spil, nemlig det gammelkendte "køllespil"
kroket, fået en sand renæssance. Mange kender det nok fra sommerens græs-
plænespil, men i seniorsports regi dyrkes det i dag på et noget højere teknisk og'
taktisk plan.

Kroket-spillet er nok det, der har tiltrukket sig størst interesse, og er faktisk
også den ældste blandt udendørsaktiviteterne. Allerede i 1979 førte en henven-
delse fra DGI. til, at der blev dannet et krokethold i Snejbjerg, Da vinteren kom,
havde holdet ikke længere noget at samles om, og man tilbød derfor, at de kunne

samles til forskellige indendørs aktiviteter i Snejbjerg Hallen. Det blev i og for

sig starten på den nuværende seniorsport i Snejbjerg.

Siden har kroket været en stærk aktivitet i seniorsporten. Det er således

almindelig kendt, at spilleme er aktive næsten hele året. Kun sne og frost kan

afholde dem fra at spille.

Hertil kommer, at kroket-interessen også vokser på landsplan, og kroketspil-

lere fra Snejbjerg har da også tidligt være at finde i de af DGI arrangerede turne-

ringer. Allerede i år 2000 kvalificerede et hold sig tillandsmesterskaberne i

Fuglsø, og i 2002 havde Snejbjerg 4 hold med i DGl-turneringen, samt repræ-

sentation på amtshold under DGI Vestjylland. Desuden har seniorer deltaget i

DGI's landstræf i såvel 2001 som i 2002, begge gange med en herlig oplevelse.

i erindringen. I 2002 overdrog Herning Kommune seniorsport et nyt kroket-areal i det

grønne område ved Munkgårdkvarteret. Området skulle først bearbejdes, plane-

res og tilsås, før det opfyldte betingelserne for en egnet bane. Herefter skal det

først og fremmest fungere som turneringsbane.

Spillernes ugentlige træning påregnes fortsat at foregå ved Snejbjerg Hallen -

det nye område kan simpelthen ikke klare alle de trænende spillere på en gang.

På området opfører man i øvrigt et lille klubhus for egne lokale midler og ved

egen praktisk indsats.

Oplevelserne på hjemmeplan er trods alt nok det væsentligste. Afslutningen på

sommersæsonen for kroket- , petanque- og bocciaspillere former sig gerne som

et klubmesterskab, hvor medbragte madpakker og termokaffe er væsentligt til-

behør. Måske fulgt op af efterfølgende sammenkomst i hallen.

Seniorsport tæller for indeværende ca. l 00 medlemmer, og medlemstallet er

fortsat i udvikling. At der er tale om en levende afdeling ses bl. a. af, at Snejbjerg

Seniorsport i 2003 via DGI Hammerum Herred modtog Midtbanks Forenings-

pokal for at være:

"En mønsterværdig forening, som vi gerne ser mange flere af i DGI

Hammerum. En forening, som ikke har nok i sig selv, men gerne hjælper til

mange steder".

Kilde. Snejbjerg SG&I 125 års Jubilæumsskrift