God opførsel for ledere

Snejbjerg Håndbold har udarbejdet sin forståelse af god opførsel bl.a. for ledere.

Idrættens ledere ledere har et stort ansvar. Også når det gælder god opførsel - både for andre og dem selv.

En idrætsleder og ansat tager medansvar for organisering og drift af aktiviteter, klubber og forbund og lægger på afgørende måde grundlaget for, at idrætsaktiviteter kan finde sted. Gode ledere og ansatte tilrettelægger en åben, retfærdig og økonomisk ansvarlig idræt med et tydeligt og godt regelværk. Gode ledere og ansatte viser ansvar ved at opbygge en inkluderende idræt med vægten lagt på demokrati, der tjener fællesskabet og samfundet.

Ledere og ansatte har også positioner, som kan misbruges. I nogle tilfælde tager egeninteressen over i forhold til fællesinteressen. Dårlige ledere og ansatte misbruger deres positioner for at skaffe sig selv fordele på tværs af den organisation og den idræt, de er sat til at lede.

De følgende normer henviser til handlinger og holdninger, som kendetegner den gode leder og ansatte:

  • Værn om organisationens legitimitet og dens åbenhed og demokratiske værdier!
  • Påtag dig ansvaret for, at de formelle og etiske normer efterleves i hele organisationen!
  • Behandl alle idrættens aktører som ligeværdige - uafhængigt af køn, race, etnisk, politisk og religiøst tilhørsforhold samt seksuel orientering!
  • Inddrag dine medlemmer i beslutningerne!
  • Bevar en høj standard for din personlige opførsel i og uden for idrætten!
  • Løs tvister retfærdigt og omgående i overensstemmelse med organisationens regler og procedurer!
  • Vær opmærksom på og tag dit retlige ansvar alvorligt!
  • Administrer idrætten efter økonomisk holdbare principper!
  • Udnyt aldrig din virksomhed som leder eller ansat til at fremme egne interesser på bekostning af organisationens interesser!