Historie

Noter til jubilæumsskrift Snejbjerg S. G. & I 125 år 1879-2004

Amatørteater i Snejbjerg kom måske sent i gang, i hvert fald startede man i 1976 med "Bedre sent end aldrig". Men herefter er de teatertossede troligt holdt ved.
De første mange år i et tæt samarbejde med Støtteforeningen.



Med lystspil, fx en stribe af Frische og Lynge,
1979 Den mandlige husassistent,
1984 Tante Bines pensionat,
1985 Den nye husassistent og i
1987 Far skal giftes.
Eller hvad med Jeppe Aakjærs "Når bønder elsker" i 1982. Nævnes bør også Paul Sarauws "Den kloge mand" med Iver Iversen i hovedrollen.

Og en gang i mellem var der Revy - med vid og lune om byens borgere og erhvervsliv.
I 1990 var de gode borgere med på "Abbedholm Slotspension". I 1989 var der både "Kærlighed og buler i bilen" det klarede samarbejdet. Men da regnskabet for opholdet på slotspensionen skulle gøres op blev resultatet, - udover den sædvanlige indsats med at bygge scene, øve, lyd, lys, kostymer mv. - et underskud på 1.743,55 kr. Det harmonerede jo ikke for godt med Støtteforeningens formål.

Så tiden var kommet til, at vejene måtte skilles.
Der skulle skabes et grundlag for en ny forening. Med nogle at de erfarne kræfter fra Støtteforeningen blev dannet et udvalg bestående af Jørn Bull, Frederik Fonnesbæk, Jørgen Lauridsen, Jens Meyer og Aase Kølbæk. Og som der stod i indbydelsen til den stiftende generalforsamling den 20. november 1991
- " Skal vi lave en amatørteaterforening i Snejbjerg???? - SELVFØLGELIG" - udvalget blev valgt som den første bestyrelse med Jørn Bull som formand.
 
Se nu troede de gode Snejbjergborgere måske, at lystspilserien skulle fortsætte, men den nye forening ville imidlertid gerne vise at evnerne også kunne klare andre stykker. Den 22. februar 1992 opførte den nye forening Soyas "Parasitterne" - og som der stod i det første nummer af foreningsinformationen, "Stikordet" ---- HURRA og TAK - det lykkedes - Snejbjerg har fået en flot ny fjer i sin hat, nemlig Snejbjerg Amatørteaterforening.


Hvert år siden har amatører fra Snejbjerg sat et stykke op i Snejbjerg-Hallen, i 1994 blev det til både et arrangement i foråret, Torben Nielsens High Society i Grønkøbing og i efteråret kom inspirationen fra Englands "Good old Days". Tøj, hatte, sange og viser fra før verden gik af lave - Snejbjerg versionen af Leonard Sachs - Axel Sixhøj.

1995 kom med "Den svævende jomfru" - da den svævende jomfrus mand, kraftatlet og mesterbokseren Willian Jefferson, behørigt med visitkort på stuepigens bakke - var prøvernes rigtige vistikort erstattet med et hvorpå der stod Willam Jefferson, Kraftidiot og mesterslagter - Arne Lorentzen holdt masken indtil han igen var ude af scenen.
Nå, men der kunne også fortælles en historie om, da Per Z. Hansen gik lidt for langt udover bagscenens kant med en kulisse. Han måtte konstatere at luften ikke kunne bære. Fødderne havnede i en bakke med porcelæn, der stod på gulvet.
1996 bragte også en børneforestilling på de skrå brædder, "Esmaralda". Teaterlyset var knapt slukket før kontaktannoncen i avisen bragte de giftelystne piger til Sofus Poulsens gård - Kom så piger - jeg vil giftes. Og som om, det ikke var nok sluttede året af med en ny gang.
"De gode gamle dage" 1997 - vi fik en ny købmand i byen. Købmand With ville være en værdig konkurrent til Låsby-Svendsen med opkøb og udleje af byens tomme huse. "Det er noget skidt, fru With" mente den lokale Brian Nielsen - han fik bank, men fru With fik sin Mercedes.

1998 - Malericentralen, præsteskiftet, Kirkely og selvfølgelig Hej KAJ og Hallo Bøje på den nye storebæltbro. "Revy - til glæde for de fleste"
1999 - blev et gensyn med "Livsens Ondskab". En flot opsætning og nogle flotte skuespilspræstationer. Og selv om det var kedeligt at afvise tilskuere - var det dejligt at få lov til hænge den røde lampe ud.
2000 begyndte et nyt samarbejde med Kirkely-udvalget. Vi vælger en forfatter/digter og med udgangspunkt i hans virke søger vi at skabe god aften.
I 2000 var Blicher, 2001 tog vi fat på H.C. Andersen, 2002 var det Aakjær og i 2003 Kaj Munk.

2001 blev pustet lidt ud ovenpå "Livsens Onskab" og så sprang vi ud på det dybe vand. Styrmand Karlsens Flammer. Det var et stykke, der stillede store krav til hele mandskabet, bestyrelse, reggisører, syersker, aktører, instruktører og musik. Med jysk stædighed lykkedes det til sidst. Et utroligt flot stykke. Skibets stævn brusede ud fra hovedscenen for senere at folde sig ud som Maharajaen slot med luftige sovegemaker og ekstra hustruer til at behage gæsterne.
Den lysegrønne Ø var dannet som en selvstændig sidescene i den ene side og havnecafeen rundede scenebilledet af i den anden. Desværre blev videooptagelsen så dårligt optaget, at den ikke er seværdig.
2002 - mange kræfter blev brugt, så mange at hele bestyrelsen måtte have en pause. Men heldigvis kan vi sige at rygterne om teaterforeningens død var stærkt overdrevne.
Der blev fundet en kerne og efter ovennævnte Aakjær aften blev der samlet mandskab til et lille, men fornøjeligt diletantstykke. 5.000 spir med udsigt til kirkeklokker - tak. At dømme efter bifaldet fra salen kan Snejbjerg Amatørerne fortsat bringe et stykke ud over scenekanten.
Og lur mig om ikke foreningen fortsat er levedygtig ved SGI&I's 150 år jubilæum.

tekst: Jørgen Rasmussen 2004